Indledning

Virksomheder og regeringer erkender i stigende grad det presserende behov for at håndtere klimaændringer og reducere drivhusgasemissioner (GHG). Den Europæiske Union (EU) er en nøglespiller i den globale emissionsreduktionsindsats, der implementerer forskellige politikker og regler for at lette overgangen til en lav-kulstoføkonomi. En af de seneste regler er Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM).

CBAM-forslaget er et væsentligt skridt i retning af at nå EU's klimamål, som omfatter reduktion af drivhusgasemissioner med mindst 55 % inden 2030. Det blev indført af Europa-Kommissionen i juli 2021 og trådte i kraft i maj 2023. I denne blog vil vi diskutere de vigtigste træk ved CBAM, hvordan det virker, og dets potentielle indvirkning på forretning og handel.

Hvad er målene for CBAM?

CBAM blev udtænkt til at løse problemet med kulstoflækage, som er, når virksomheder flytter deres aktiviteter til lande med lempelige miljøregler for at undgå omkostningerne ved at overholde deres hjemlands klimapolitikker. At flytte produktionen til lande med lavere klimastandarder kan føre til en stigning i de globale drivhusgasemissioner. Kulstoflækage stiller også EU-industrier, der skal overholde klimapolitikkerne, dårligere.

EU sigter mod at forhindre kulstoflækage ved at få importører til at betale for de emissioner, der er forbundet med produktionen af ​​varer, der importeres til EU. Dette vil tilskynde virksomheder uden for EU til at reducere deres CO2-emissioner og omstille sig til en kulstoffattig økonomi. Virksomheder skal betale for deres CO2-fodaftryk, uanset hvor deres aktiviteter er placeret. Dette vil udjævne spillereglerne for EU-industrier, der skal overholde EU's stringente klimapolitikker, og forhindre dem i at blive underbydet af import produceret i lande med lavere miljøstandarder.

Ikke kun dette, men CBAM ville skabe en ekstra indtægtskilde for EU, som kunne bruges til at finansiere klimaindsatsen og støtte overgangen til en grøn økonomi. Fra 2026 til 2030 forventes CBAM at generere indtægter anslået til omkring 1 mia. EUR om året i gennemsnit til EU-budgettet.

CBAM: Hvordan ville det fungere?

CBAM vil kræve, at importører betaler for de kulstofemissioner, der er forbundet med produktionen af ​​varer, der importeres til EU, ved at bruge samme metode, som anvendes på EU-producenter under EU's emissionshandelssystem (ETS). CBAM ville arbejde ved at kræve, at importører køber elektroniske certifikater for at dække de emissioner, der er forbundet med produktionen af ​​importerede varer. Prisen på disse certifikater vil være baseret på kulstofprisen under ETS.

Prismekanismen for CBAM ville svare til den i ETS, med en gradvis indfasningsperiode og en gradvis stigning i produkternes dækning. CBAM vil i første omgang gælde for import af varer, der er kulstofintensive og højst risiko for kulstoflækage: cement, jern og stål, aluminium, gødning, elektricitet og brint. Det langsigtede mål er gradvist at udvide omfanget af CBAM til at dække en bred vifte af sektorer. CBAM-overgangsperioden begyndte den 1. oktober 2023 og varer indtil den 1. januar 2026, hvor det permanente system træder i kraft. I denne periode skal importører af varer, der er omfattet af de nye regler, kun indberette drivhusgasemissioner, der er indlejret i deres import (direkte og indirekte emissioner), uden at foretage økonomiske betalinger eller justeringer. Den gradvise indfasning vil give importører og eksportører tid til at tilpasse sig det nye system og sikre en glidende overgang til en kulstoffattig økonomi.

På lang sigt vil CBAM dække alle varer, der importeres til EU, som er omfattet af ETS. Det betyder, at ethvert produkt, der udleder drivhusgasser under sin produktionsproces, vil være omfattet, uanset dets oprindelsesland. CBAM vil også sikre, at importører betaler for de kulstofemissioner, der er forbundet med produktionen af ​​de importerede varer, hvilket vil skabe et incitament for virksomheder til at reducere deres CO2-fodaftryk og overgang til en lav-kulstoføkonomi.

Der er dog nogle undtagelser fra CBAM. For eksempel vil import fra lande, der har implementeret tilsvarende CO2-prissætningsmekanismer, blive undtaget fra CBAM. Desuden vil små importører og eksportører, der falder under en vis tærskel, også blive fritaget for CBAM.

Hvad er den potentielle effekt af CBAM?

CBAM-forslaget forventes at have en betydelig indvirkning på CO2-priser og emissionshandel i EU. Ved at kræve, at importører køber kulstofcertifikater for at dække emissionerne forbundet med produktionen af ​​importerede varer, ville CBAM skabe en ny efterspørgsel efter kulstofcertifikater og potentielt øge prisen på kulstof i ETS. I denne forbindelse forventes CBAM at bidrage til at reducere drivhusgasemissioner og afbøde virkningerne af klimaændringer. Imidlertid vil CBAMs indvirkning på miljøet afhænge af prisen på kulstof og produkternes dækning.

CBAMs indvirkning på internationale handels- og klimaaftaler er stadig usikker. Nogle lande har udtrykt bekymring for, at CBAM kunne overtræde principperne fra Verdenshandelsorganisationen (WTO). EU har dog erklæret, at CBAM er fuldt ud i overensstemmelse med WTO-reglerne og er i overensstemmelse med principperne om fair konkurrence og miljøbeskyttelse. Desuden kan CBAM potentielt tilskynde andre lande til at implementere deres egne CO2-prissætningsmekanismer og bidrage til den globale indsats for at reducere drivhusgasemissioner og afbøde virkningerne af klimaændringer.

Konklusion

Afslutningsvis repræsenterer CBAM et væsentligt skridt i retning af at nå EU's klimamål og sikre lige vilkår for EU's industrier. Ved at forhindre kulstoflækage og tilskynde virksomheder til at reducere deres CO2-fodaftryk vil CBAM øge effektiviteten af ​​EU's emissionsreduktionsbestræbelser og bidrage til den globale indsats for at reducere drivhusgasemissioner og afbøde virkningerne af klimaændringer. Indvirkningen af ​​CBAM på kulstofpriser, emissionshandel, international handel og miljøet vil dog afhænge af detaljerne i dens implementering og reaktionen fra andre lande og interessenter.