Indledning

Virksomheder og regeringer anerkender i stigende grad det presserende behov for at håndtere klimaforandringer og reducere drivhusgasemissioner. Den Europæiske Union (EU) er en central aktør i de globale emissionsreduktionsindsatser og implementerer forskellige politikker og regler for at lette overgangen til en lavemissionsøkonomi. En af de seneste regler er Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM).

CBAM-forslaget er et vigtigt skridt i retning af at nå EU's klimamål, som omfatter en reduktion af drivhusgasemissioner med mindst 55 % inden 2030. Det blev introduceret af Europa-Kommissionen i juli 2021 og trådte i kraft i maj 2023. I denne blog vil vi diskutere de vigtigste funktioner i CBAM, hvordan det fungerer, og dets potentielle indvirkning på virksomheder og handel.

Hvad er CBAM's mål?

CBAM blev udviklet for at løse problemet med kulstoflækage, hvilket er, når virksomheder flytter deres aktiviteter til lande med lempelige miljøregler for at undgå omkostningerne ved at overholde deres hjemlands klimapolitikker. Flytning af produktion til lande med lavere klimastandarder kan føre til en stigning i de globale drivhusgasemissioner. Kulstoflækage stiller også EU-industrier, der skal overholde klimapolitikker, i en ulempe.

EU sigter mod at forhindre kulstoflækage ved at få importører til at betale for de emissioner, der er forbundet med produktionen af ​​varer, der importeres til EU. Dette ville give virksomheder uden for EU incitamenter til at reducere deres kulstofemissioner og omstille sig til en lavemissionsøkonomi. Virksomheder ville skulle betale for deres kulstofaftryk, uanset hvor deres aktiviteter befinder sig. Dette ville skabe lige vilkår for EU-industrier, der skal overholde EU's strenge klimapolitikker, og forhindre, at de underbydes af import produceret i lande med lavere miljøstandarder.

Ikke nok med det, men CBAM ville skabe en yderligere indtægtskilde for EU, som kunne bruges til at finansiere klimaindsatsen og støtte overgangen til en grøn økonomi. Fra 2026 til 2030 forventes CBAM at generere indtægter på anslået omkring 1 milliard euro om året i gennemsnit til EU-budgettet.

CBAM: Hvordan ville det fungere?

CBAM vil kræve, at importører betaler for de CO2-udledninger, der er forbundet med produktionen af ​​varer, der importeres til EU, ved hjælp af den samme metode, som anvendes på EU-producenter under EU's emissionshandelssystem (ETS). CBAM vil fungere ved at kræve, at importører køber elektroniske certifikater for at dække de emissioner, der er forbundet med produktionen af ​​importerede varer. Prisen på disse certifikater vil være baseret på CO2-prisen under ETS.

Prismekanismen for CBAM vil ligne ETS', med en gradvis indfasningsperiode og en gradvis stigning i dækningen af ​​produkter. CBAM vil i første omgang gælde for import af varer, der er kulstofintensive og har den største risiko for kulstoflækage: cement, jern og stål, aluminium, gødning, elektricitet og brint. Det langsigtede mål er gradvist at udvide CBAM's anvendelsesområde til at dække en bred vifte af sektorer. CBAM's overgangsperiode begyndte den 1. oktober 2023 og fortsætter indtil den 1. januar 2026, hvor det permanente system træder i kraft. I denne periode skal importører af varer, der er omfattet af de nye regler, kun rapportere drivhusgasemissioner, der er indlejret i deres import (direkte og indirekte emissioner), uden at foretage nogen økonomiske betalinger eller justeringer. Den gradvise indfasning vil give importører og eksportører tid til at tilpasse sig det nye system og sikre en gnidningsløs overgang til en lavemissionsøkonomi.

På lang sigt vil CBAM dække alle varer, der importeres til EU, og som er underlagt ETS. Det betyder, at ethvert produkt, der udleder drivhusgasser under sin produktionsproces, vil være omfattet, uanset dets oprindelsesland. CBAM vil også sikre, at importører betaler for de CO2-udledninger, der er forbundet med produktionen af ​​de importerede varer, hvilket vil skabe et incitament for virksomheder til at reducere deres CO2-aftryk og omstille sig til en lavemissionsøkonomi.

Der er dog nogle undtagelser fra CBAM. For eksempel vil import fra lande, der har implementeret tilsvarende CO2-prismekanismer, være fritaget for CBAM. Desuden vil små importører og eksportører, der falder under en vis tærskel, også være fritaget for CBAM.

Hvad er den potentielle indvirkning af CBAM?

CBAM-forslaget forventes at have en betydelig indvirkning på CO2-prissætning og emissionshandel i EU. Ved at kræve, at importører køber CO2-certifikater for at dække de emissioner, der er forbundet med produktionen af ​​importerede varer, vil CBAM skabe en ny efterspørgsel efter CO2-certifikater og potentielt øge prisen på CO2 i ETS. I den henseende forventes CBAM at bidrage til at reducere drivhusgasemissioner og afbøde virkningerne af klimaændringer. CBAM's indvirkning på miljøet vil dog afhænge af prisen på CO2 og produkternes dækning.

CBAM's indvirkning på international handel og klimaaftaler er stadig usikker. Nogle lande har udtrykt bekymring for, at CBAM kan være i strid med Verdenshandelsorganisationens (WTO) principper. EU har dog udtalt, at CBAM er fuldt ud i overensstemmelse med WTO's regler og er i overensstemmelse med principperne om fair konkurrence og miljøbeskyttelse. Desuden kan CBAM potentielt give andre lande incitamenter til at implementere deres egne CO2-prismekanismer og bidrage til den globale indsats for at reducere drivhusgasemissioner og afbøde virkningerne af klimaændringer.

Konklusion

Afslutningsvis repræsenterer CBAM et betydeligt skridt i retning af at nå EU's klimamål og sikre lige vilkår for EU's industrier. Ved at forhindre kulstoflækage og give virksomheder incitamenter til at reducere deres CO2-aftryk vil CBAM øge effektiviteten af ​​EU's emissionsreduktionsindsats og bidrage til den globale indsats for at reducere drivhusgasemissioner og afbøde virkningerne af klimaændringer. CBAM's indvirkning på CO2-prissætning, emissionshandel, international handel og miljøet vil dog afhænge af detaljerne i dens implementering og reaktionen fra andre lande og interessenter.